Onsdag d. 15. juni 2016 RETUR

Cornwalls nordlige kyststi og omskifteligt vejr

Vi sov længe og spiste bacon og æg i ro og mag, så det var middagstid før vi stod ud af bilen ved ”Pendeen Light House” for at gå på Cornwall’s nordkyst, som skulle være barsk og smuk.

Vejret så lidt truende ud i det fjerne i form af mørke grå skyer, men ellers var det mildt og lækkert som de foregående dage. Vi spejdede efter sæler fra parkeringen, men de holdt fri i dag – eller måske var de på arbejde for at fiske!

Vi passerede ”Portheras Cove”, der var næste mennesketom i dag, og her mødte vi Cora & Barry fra England, som også nød gåturen. De lød vældigt fornuftige, så da Barry spurgte, hvad vi mente om ”the referendum” (EU afstemningen), så turde vi godt kaste os ud i den diskussion – normalt diskuterer vi aldrig politik og religion med folk vi møder, når vi rejser. Både Barry og Cora var meget i tvivl, men de havde allerede brevstemt for at blive, så vi fik en lang snak med dem om at EU var politikernes og embedsmændenes projekt – ikke folkene i Europas, og det var grunden til den store utilfredshed. Vi kunne sagtens blive enige om alle de problemer, som vi skulle løse i fællesskab i EU, og tanken om at England var ude af EU, Putin styrer Rusland, flygtninge fra Syrien og Afrika der vil til EU … og Donald Trump som præsident i USA kunne få os til at overveje at emigrere … men hvorhen? Som Barry sagde, så egner demokrati sig ikke til at rumme så mange mennesker, der ikke ser længere end deres egen næse.

Vi sagde pænt farvel og fortsatte den smukke tur, der gik meget op og ned … ikke mindst fordi vi var så optagede af at snakke, at vi missede et par sti-anvisninger, der eller stod næsten midt på stien – pinligt. Det trak sammen, og et par gange tog vi regnjakken på – blot for at tage den af igen, da det hurtigt blev for varmt, når det ikke begyndte at regne.

Efter at have gået i to timer nærmede vi os det punkt, hvor vi havde besluttet os for at spise frokost og så vende om. Desværre begyndte det nu at dryppe, og kort efter styrtede det ned, så stien ville blive totalt smat. Vi kiggede derfor på vores regntætte kort og besluttede, at hovedvejen var under 200 meter væk på dette stykke af kyststien, så vi forcerede en lille stigning og var hurtigt tilbage på vejen – men allerede godt våde.

Ret hurtigt standsede en rar herre og tilbød os et lift, men vi takkede pænt nej, da vi forholdsvis hurtigt ville være tilbage ved bilen. Turen ud havde taget 10 kvarter (2½ time), og turen tilbage langs vejen tog præcis det halve, på trods af at vi ofte stoppede for at lade biler passere på den smalle vej. Det regnede ikke det sidste stykke af turen, så vi var ikke drivende våde, da vi stod ind i bilen og kørte den korte tur hjem. På vejen fra Pendeen og ned til fyrtårnet mødte vi adskillige af de vandrere, som var gået imod os på stien, og dem havde vi altså nået hele vejen rundt om via asfaltvejen – de så både våde, kolde, trætte og lidt gnavne ud.

Det tog en halv time at få arrangeret alt det våde tøj og skoene, så der var en chance for, at de ville tørre. Herefter lavede Hanne det krus kakao, som hun havde truet med i flere dage.

Solen skinnede flot, da vi satte os for at nyde kakaoen – det var lidt tarveligt, at 20 minutters regn kunne stoppe vandringen, men alt i alt kan vi ikke brokke os over vejret.

Aftensmaden blev bestilt på ”The Radjel”, som efter maleriet på pubbens skilt burde være en ræv. Meget søgning på nettet gav ikke noget bedre svar, end at det betød ”frihed og uafhængighed” … men alt skal vel heller ikke have en forklaring.

Solen skinnede stadig, så vi satte os udenfor, men halvt igennem øllen, mens vi ventede på vores lam, blev det alligevel lidt for køligt, så vi trak indenfor i den hyggelige lille spiseafdeling, hvor der var masser af gamle sort/hvide foto på væggene af de tidligere kunder – hovedsageligt ældre mænd. Lammet var fremragende med kartofler og myntesovs, så endnu en dag fik vi roet os udenom chips!

Resten af aftenen forberedte vi os til den James Bond biludstilling, som vi skal se i London – vi så den nyeste film ”Spectre” i husets bløde sofa.

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag