Torsdag d. 13. august 2015 RETUR

Mangel på opture … altså de lovede udsigter

Vi holdt den gående (altså liggende) til kl. 7. Så kunne vi ikke sove længere, men det var faktisk også flot – jetlag taget i betragtning.

Dagens første mål var at checke morgendagens busforbindelse til ”La Guardia” lufthavnen, hvor vi skulle være allerede kl. 6. Det krævede kun 4-5 stop mod nord på RØD Metrolinje, der kører døgnet rundt her i ”byen, der aldrig sover”. Vi lokaliserede hurtigt ”Bus M60”, så ganske kort efter sad vi på en gammeldags ”diner” på Broadway og guffede bacon, æg og en masse ristede kartofler i os med tilsvarende mængder af kaffe, så vi garanteret ikke skulle have frokost i dag.

Frugtbutikkerne på Broadway er stadig lige imponerende – eller er det den samme, som vi fotograferede med pigerne tilbage i 2008?

På vejen traskede vi igennem det store ”Colombia University”, hvor vi gik ind i et par af de store bygninger. Det er altid hyggeligt at trave igennem universitetsområder. Her er en fredelig og afslappet stemning.

Vi gik videre mod nord for at se ”Riverside Church”, som ifølge vores guide var en ”kirke-skyskraber” med flot udsigt over Hudson Floden. Desværre måtte en meget venlig sort kirkebetjent i Riverside Church skuffe os og meddele, at siden ”9/11” har turen til toppen været lukket. Dog mente den rare mand, at vi kunne tale med den guide, som plejede at dukke op ved 11-tiden – så kunne vi muligvis få en rundtur på de lavere niveauer! Øv! Man kan ikke andet end medgive, at fanatiske terrorister HAR formået at ødelægge en hel del i den frie verden!

Vi droppede 1½ times ventetid på en guide, der muligvis kom og nøjedes med at se det store, smukke kirkerum og det tilstødende lille kapel. Kirken er 119 meter høj – dvs. højere end Københavns Rådhus – og dermed også den højeste kirke i USA.

Skråt over for kirken lå ”General Ulysses S. Grant’s Memorial”, hvor præsidenten blev stedt til hvile i 1875 – 20 år efter at han var med til at afslutte borgerkrigen og sikre freden i landet ved at benåde en masse af fjendens generaler. Det var også Ulysses, der i 1872 underskrev loven, som gjorde Yellowstone til verdens første nationalpark. Og så skal man jo ikke glemme, at General Grant var gode venner med Blueberry!!!! (Når ikke lige nogle fæle skurke forsøgte at få Blueberry i fedtefadet!!!)

”The Memorial” viste sig at være styret af ”National Park Service”, så vi scorede den første NPS-folder til samlingen på denne tur. Folderen afslørede, at Grant også var med til at sikre sorte amerikaneres rettigheder (den først sorte mand Hiram Revels kom i Senatet i 1869), og indianernes rettigheder blev en anelse forbedret, da Grant valgte Ely Parker som ”Commissioner of Indian Affairs”. USA var i landesorg, da Grant døde, og det var faktisk først i 1897 at han blev stedt til hvile i dette mausoleum, der stadig er det største af sin slags i Nordamerika.

Efter at have kigget lidt ud over Hudson River gik turen tilbage gennem ”Morningside Park”, der fører direkte over i ”Central Park”. Niveauforskellene i den smalle Morningside Park er enorme i form af en lodret klippeside mod vest, hvor vi lige kunne skimte bygninger højt over vores gangsti.

Der var en del mennesker i Central park, der nød den allerede varme dag. Som planen var, rundede vi søen i Central park og gik ud ved Guggenheim Museet, som er meget specielt designet. Vi lod os dog ikke lokke ind, men indtog i stedet et supermarked og købte drikkevarer og to enorme californiske nektariner.

Vi susede nu mod syd i metroen og sprang ud lidt syd for Central Park, hvor vi fandt et skyggefuldt sted blandt en masse kontorfolk, der indtog deres frokost ved middagstid, så vi gjorde dem selskab på stenkanten mod gaden og spiste nektarinerne som dagens frokost.

Vi fortsatte mod øst indtil vi nåede vandet, hvor ”Trump World Tower” lå. Det viste sig dog at være en beboelsesejendom, så man kunne ikke komme ind – en venlig portner forklarede os, at mange laver denne fejl, og det det var ”Trump Tower” vi skulle til.

Lige ved siden af lå dog den store FN Bygning og den berømte krøllede pistol bag de mange landes flag - og et stort gitter.

Her var så mange sikkerhedsforanstaltninger, som vi ikke orkede at kaste os ud i, så vi traskede i stedet tilbage ad 7. Avenue, hvor vi så ”Chrysler Bygningen” og dens specielle 30’er Art Deco-stil. Altså! Her kunne vi HELLER ikke komme op og se ud over New York, selv om elevatorerne er der og har samme mønster som bygningen.

Vi gik videre til den enorme ”Grand Central Station”, der ligner en opera i marmor indvendig. Herefter trak ”The National Library”, så vi slæbte os videre i heden, der snart var uudholdelig. Heller ikke her havde vi heldet med os, for den smukke læsesal var afspærret og under restaurering. Den sidste nedtur i en nærmest uendelig række var skyskraberen Rockefeller Center, hvor vi var chokerede over at skulle slippe 150 kr. pr. næse for at komme op i toppen – helt ærligt – det kan en tur i elevator ikke koste!

Således noget skuffede over de manglende ”højdepunkter” satte vi nu kursen mod ”High Line Park”, der er en helt ny vandresti med beplantning lavet på den gamle ”Overground Metro”, der førte togene igennem byen i 2. sals højde. Det var en fin og rolig oplevelse at gå her og betragte vandet på den ene side og New Yorks gader i fugleperspektiv på den anden side. Her var forståeligt mange mennesker, men ”Parken” fungerer også godt.

Det er sjovt at se skinnerne mellem den allerede tætte bevoksning – og så stopper parken MEGET brat, hvor man har revet højbanen ned.

Nu havde vi MEGET ømme fødder (læs: vi var øl-tørstige), og som planlagt var vi super-tæt på ”11. Street”, hvor vi havde aftalt at mødes med Signe og Julie kl. 17 på ”The Spotted Pig” – hvilket gav os en halv times forspring til en start-øl.

Pigerne ankom som planlagt til øl nr. 2, og vi fik et bord og bestilte stedets berømte ”burger with blue cheese”. Det var hyggelige timer indtil vi igen sagde farvel og sendte pigerne videre mod ”hemmelige barer” – det glæder vi os til at høre om.

Vi susede hjem til hotellet med metroen, gik hurtigt hen over Times Square, der stadig var et mylder, og vi tørnede straks ind, da vækkeuret stod på 3:30 og vi skal videre til Denver.

Times Square i New York – et evigt mylder. Er det sjovt eller anstrengende – vi hælder mod det sidste!

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag

En lang (og varm) gåtur i New York. (De røde linjer er Metro-ture!)