Onsdag d. 22. februar 2017
RETUR
En tåget tur i Anaga Bjergene
|
Yr (www.yr.no) havde lovet os, at det ville blive
sol og tørt i det nordøstlige Tenerife, hvor Anaga-bjergene
residerer. Vi startede også med sol på terrassen i selskab med dagens omelet,
og med lidt god vilje kunne man lige ane en linje på himlen, hvor dis gik
over i Teide.
Vi samlede for sidste gang vores vandregrej og satte kursen mod Puerto
Cruz og videre mod Anaga. Desværre gik der noget
ged i navigationen, da vores kort er miserabelt mht. vejnumre, og dette
svarer ofte til manglen på numre på afviserne. Det lykkedes os derfor at komme til hovedstaden Santa Cruz, så vi endda
så den flotte operalignende bygning ved havnen, som minder om Sydney-operaen,
men alligevel er helt sin egen. Billedet er nappet fra nettet – vi havde ikke
tid til at fotografere, mens vi forsøgte at navigere gennem byen.
Herfra svingede vi op langs sydkysten for at komme ud på den nordøstlige
halvø med Anaga-parken. Vejene snoede sig nu stejl op i de meget grønne bjerge, som har en
anderledes form end på resten af øen. Desværre så det noget skyet/tåget ud
forude, så de glimt vi fik tilbage over dale og byer langt nede var meget
disede på trods af, at solen forsøgte at komme igennem.
Vi kørte videre til ”Mirador Cruz Del Carmen”,
hvor der skulle ligge et informationscenter med vandreruter. Vejene her i Anaga er helt anderledes end noget andet på øen. Der er
smalle veje på stejle bjergsider, men der er overgroet fra begge sider, så
man kører i en grøn tunnel, hvor der både er dystert og tåget, når skyerne
vælter ind over bjergsiderne.
Det er ret dramatisk, og vi sniger os derfor frem. Fremme ved ”Mirador Cruz Del Carmen” parkerer
vi bilen og går ind i Informationen, der viser sig at være en udstilling om
bjergene og guache-folket, som har levet her. Det
er alt sammen på spansk, så vi bliver kun et par minutter, da udvalget af
generelle vandrebøger også er lig nul. Til gengæld ligger her en kort sti,
som de kalder ”Sansernes sti”, da man skulle kunne lugte, se og føle Agana-bjergene her, så denne korte rute kaster vi os ud
på. Det viser sig at være en stejl nedstigning gennem noget, der ligner en
mellemting mellem et flodleje og en skovsti. Flodleje fordi bunden er klippe
med tydelige spor af vand, men skovsti fordi vi er omringet af eukalyptus- og
laurbærtræer, der alle er overgroede af mos og andre grønne vækster.
Siderne er stien er meterhøje, så det er som at gå i en lille stejl
hulvej. Ruten er kun én kilometer lang, og for enden sniger vi os videre af
en uautoriseret stil, for at få et bedre udkig over dalen foran os, hvor en
stor by ligger langt væk ude ved vandet – det er Santa Cruz?.
Solen skinner nu på os, så vi finder nogle store barkstykker, som fungere
fint som siddeunderlag og spiser vores frokost og den frugt, som vi har
medbragt. Turen tilbage går af en lidt anden rute, og vi vælger den ”rigtige” vej
tilbage i stedet for at følge vores egne fodspor tilbage – på trods af at der
stod advarsler om, at det ville være glat og mudret, hvis det havde regnet.
Vi endte derfor med at skøjte op af en mudret hulsti,
hvor vores ellers nydelige vandrestøvler fik en ordentlig omgang – lige før
de skal pakkes i kufferten. Vi kom dog helskindede op, og hele turen havde
været på to kilometer – uden tvivl ferien korteste vandring. Ikke underligt
at skiltet forbyder at ride på stien – stakkels hest, hvis man forsøgte. Vejret taget i betragtning så besluttede vi at sætte næsen hjemad. Vi
holdt ind i ”Icod” og købte diverse spanske oste,
patéer, nødder og andet lækkert, som er dejligt at have med hjem, og så
klatrede vi for sidste gang op af bjerget mod ”Cruz del Camino” og huset ”Finca la Chrita”, hvor der
desværre var skyet og gråt på trods af, at vi havde bedt om klar sol til en
sidste aften med en drink og udsigt til Teide. I
stedet begyndte vi at pakke med en varm kop te. Morgenen efter var det farvel, og nu skinnede solen og Teide stod flot i baggrunden, så det skal vi lige slutte
af med. Farvel til en del sol på Tenerife i februar … og så hjem til dejlige
Danmark … her den store overraskelse på Kongevejen sent torsdag aften … DET
havde vi altså ikke bestilt!
|
