Søndag d. 30. august 2015 RETUR

Verdens største jordskred – og alverdens dyr i Jackson … bla. en zebra!

Herligt! Vi sov længe og nussede vildt med morgenmaden (bacon & egg), så det var over middag, da vi kørte tilbage mod Tetons for at køre ”Gros Ventre”-ruten, som den rare englænder i Yellowstone havde foreslået, hvis man ville se elge. Det var en tur med udsigt til typisk elg-landskab, altså vådområder med ”willow” (pil). Vi holdt ind flere steder og spejdede over til arealerne omkring Gros Ventre-floden, men det eneste liv vi så, var chipmunks, der guffede græsfrø i sig.

Det er dog ikke helt rigtigt, at vi ikke så liv! Der var liv i form af unge mennesker, der brugte 10-meter klippen på denne pragtfulde dag, hvor de udnyttede de fine søer i området. Mit nye kamera blev afprøvet med motor-funktionen, som kan fange den unge fyr i røde bukser 8-10 gange i det frie fald … jeg har kun brugt hvert andet billede nedenfor til at gengive idyllen.

Vi kørte som anbefalet videre, og nåede op i højderne, så vi havde en fantastisk udsigt over dalen, hvor floden løb i bunden – det kunne nok blive et kalender-billede.

Det er en smuk del af Teton-parken, som klart kan anbefales, selv om den ligger afsides i forhold til den gængse rute. Vi spejdede stadig efter dyr, og Hanne spottede ”som sædvanligt” en Bald Eagle i det fjerne. Vi var nok ikke de eneste, der savnede at se lidt ”vildt”, for nogen havde tilsyneladende ladet deres frustrationer gå ud over et skilt … med deres haglgevær! Vi erklærede skiltet for dødt og forsøgte ikke genoplivning.

Vi kørte ud for enden af den asfalterede vej til den smukt beliggende campingplads ved søen for enden af dalen, hvor vi nød den smukke udsigt og de farverige bakker.

På vej tilbage holdt vi ind ved en holdeplads, hvor et skilt fortalte os om ”The Gros Ventre Slide”. Kiggede vi op, kunne vi se at en stor del af bjerget på den modsatte side var væk, og at dette i 1925 havde udløst ét af verdens største registrerede jordskred med nær 40 millioner kubikmeter jord. Ingen var kommet noget til, men dalen havde nu fået en næsten 400 meter lang naturlig dæmning, som hurtigt dannede en enorm sø bag sig. Det var alt sammen godt – lige indtil dæmningen brød sammen og sendte en flodbølge ned gennem dalen, som dræbte 6 mennesker i den lille by Kelly. Bølgen fortsatte 40 kilometer … dog uden at dræbe flere. Vi gik en tur i området, og det var chokerende at træde rundt på de 90 år gamle sten og knuste træer, som var kommet helt ovre fra den anden side af dalen – stedet lignede stadig et katastrofeområde her næsten 100 år efter.

De næste par dage kiggede vi bekymrede op, når vi kørte forbi en stejl klippeskråning! Lettere rystede forlod vi området - en stor og overraskende oplevelse rigere.

På vej tilbage er det tydeligt, hvor stor forskel der er på ”Tetons” med de høje, skarpe spidser og ”Gros Ventre” med de bløde former, når man ser dem gennem det store perspektiv i forruden. Solen stod ikke længere højt på himlen, så det gav nogle douche farver, der var meget smukke.

Vi håbede stadig på at kunne se elge, nu hvor det var sidst på dagen, så vi holdt ind endnu et sted, hvor vi gik og spejdede sammen med andre folk med teleskoper – stadig uden held mht. elge.

Til gengæld så vi helt friske fældede træer fra bævere, og vi var imponerede over størrelsen af de spåner, som de små dyr høvler ud af stammerne med tænderne. Her var en lille dæmning og et tydeligt bo lidt længere ude, men vi var i tvivl, om det var i brug, da åbningen var over vandet – det skal det vist ikke være. En lille chipmunk underholdt os til gengæld fint med at lave akrobatisk opvisning, mens den spiste frø på en spinkel plante.

Glade over disse syn satte vi kursen hjemad. Vi havde brugt 5 timer på denne ”lille” tur, så nu skulle vi hjem og pakke, så vi kunne aflevere bilen og flyve til New York i morgen.

Efter at have tømt bilen og stoppet (ordet proppet er mere passende!) alt i kufferterne, slentrede vi den korte tur ind til centrum af Jackson Hole, hvor vi med løsthængende pistoler i bæltet prøvede de overdækkede fortove og gik fra bar til bar, men ingen kunne tilsyneladende servere en ”Huckleberry Margarita”, som vi havde fået anbefalet af Jessie.

Efter at være blevet foreviget i byporten, som selvfølgelig er bygget af gevir fra elks, så vi faldt ind på en udendørs servering i den lune aften og nød en guitarspillende herres behagelige stemme til en ”Hibiscus Margarita” og en ”Whisky Sour” … afslappende og hyggeligt, nu hvor vores ”Wild West”-del af ferien var ved at være slut.

Vi traskede videre rundt i byen i tusmørket og nød de mange luksuriøse kunstbutikker og deres flotte indhold, som er meget dyrt og smagfuldt, selv om der selvfølgelig også er vildt outrerede ting. Vi nød aftenen samtidigt med at diligencen ankom – man er vel i Wyoming Cowboy-land, hvor selv bilernes nummerplader har stejlende cowboys på sig.

Og hvis man ikke får set dyr i det vilde, så er ALLE dyr til salg her i byen … udstoppede. Hmmm … zebraer? Dem nævnte Teton-guiden ikke noget om!

Vi nåede lige en tur i hotellets hot-tub, hvor udsigten var en anelse mere kedelig end i South Dakota … man bliver hurtigt krævende.

Aftensmaden var overdådige rester fra i går, og så hyggede vi lidt for længe med at tømme sjatter, for vi skal tidligt op i morgen. Men … jeg kan jo ikke lade min yndlings øl – Samuel Adams – gå til spilde!

Det må vist være denne feries overskrift: ”TIDLIGT OP IGEN”

Til Toppen Hop til forrige dag Hop til næste dag