| Morgenmaden på Best Western-hotellet er fin, men der er kamp om de
få borde mellem 9 og halv-ti, da vi dukker op. I dag går turen direkte til Mount Rushmore, hvor vi gerne vil have morgenlys for optimale fotografier. Vi er ikke engang nået ind i Rushmore National Parken, før vi bliver ramt af monumentet, der er fuldt synligt fra vejen. |
 |
 |
Her er et stort og effektivt
parkeringsanlæg, hvilket ikke er overraskende, da parken er drevet af
National Park folk - så er der styr på tingene. Da vi kommer gennem indgangen, ser vi en allé af stensøjler, som bærer flagene fra alle staterne i USA. På søljen står datoen for statens indtrædelse i unionen, så det er en hel historietime, at gå gennem flag-alléen. De fire statelige personer er utroligt flotte, som de står mod
den blå himmel på endnu en perfekt dag. |
Hele projektet startede i 1923, da en driftig forretningsmand fik idéen om at
lokke flere turister til South Dakota under depressionen. Gutzon Borglum
var en kendt kunstner på dette tidspunkt, og han var vild med idéen om
at lave dette projekt. Arbejdet startede i 1927 og allerede i 1930 kunne
man afsløre Washingtons ansigt, og dette satte fokus på projektet, så en
national folkeindsamling til projektet begyndte. Flere gange under
byggeriet blev der foretaget drastiske ændringer i planerne. F.eks. var
Jefferson's ansigt halvt færdigt til højre for Washington, da Borglum
besluttede at klippen ikke var god nok og sprængte det hele væk. Selv om
arbejderne kun standsede 4-5 dage om året pga. frost og blæst, blev der
ikke arbejdet i mere end 7 af de 14 år på grund af manglende penge.
| Projektet
blev afsluttet af Borglum's søn Lincoln i 1941 tre år
efter faderens død. Arbejdet blev ikke stoppet, fordi monumentet var
færdigt, men fordi der ikke var flere penge. Den helt oprindelige idé var hele statuer, men denne plan blev forholdsvis tidligt indskrænket til buster, da projektet hele tiden manglede penge. Ved afslutningen var det dog et nationalt projekt, som fik støtte fra Washington, men pengene blev stoppet pga. krigen. |
 |
Mount Rushmore har stor betydning for den menige amerikaners nationalitets-følelse. Stedet omtales som "The Shrine of Democracy" der kan oversættes som "Demokratiets Helligdom". De fire præsidenter i klippen, har hver haft deres store betydning for den amerikanske historie:
 Ovenfor: Det helt oprindelige forslag til Mount Rushmore. Her var Rosevelt ikke tilføjet endnu.
|
Washington var frihedskæmperen, som
skaffede selvstændighed fra englænderne i 1776 ... nationens
fader. Præsident: 1789 - 1797 |
 |
| Thomas Jefferson var ekspansionisten, der
udvidede unionen. Han var også forfatteren af "Declaration of Independance". Præsident: 1801 - 1809 |
 |
|
| Abraham Lincoln var den samlende præsident
under borgerkrigen. Præsident: 1861 - 1865 |
 |
|
| Theodore Rosevelt var forkæmperen for
arbejderens rettigheder og var folkets præsident. Mange mente,
at han for for "ny" til at komme med her, men Præsident
Coolidge insisterede. Præsident: 1901 - 1909 |
 |
| Historier fra Mount Rushmore: | ||
|
||
|
||
|
|
 |
| Der er vild aktivitet med kameraerne på
den store platform mod monumentet. Alle fotograferer alle, så
det er ikke svært at få nogen til at tage det obligatoriske "var
har været her"-billede af os. Da vi forlader Mount Rushmore er det ved at blive skyet, så vi glæder os over, at vi nåede at se det i klar sol. |
 |
| Vi fortsætter gennem de smukke Black Hills bjerge til
indianernes svar på Mount Rushmore: Crazy Horse Memorial. Hvis Mount Rushmore var imponerende grænsende til det tossede, så er dette projekt intet mindre end skingrende vanvittigt. Monumentet bliver med tiden 10 gange så stort som hele Rushmore-monumentet, og det skal forestille indianerlederen Crazy Horse. Crazy Horse besejrede General Custer i slaget ved Little Big Horn, men blev myrdet 36 år gammel under fredsforhandlinger af et knivstik i ryggen. |
 Store Crazy Horse og "lille" Mount Rushmore |
Det hele startede tilbage i 1939, da Korczak Ziolkowski kortvarigt arbejdede for Gutzon Borglum på Rushmore monumentet. Samme år vinder han en kunstpris i New York for en statue, og det får Lakota indianernes høvdinge til at invitere Ziolkowski til at udfærdige "The Crazy Horse Memorial" i The Black Hills som indianernes svar på Mount Rushmore. Den da 31-årige kunster var begejstret for idéen, men han meldte sig til krigen og deltog i D-Dag på Omaha Beach, så straten trak ud et par år.
Da indianernene
erfarede at Ziolkowski var født 6. september INSISTEREDE de på, at det
skulle være ham, som lavede monumentet ... Crazy Horse blev myrdet d. 6.
september!
Skyerne trækker sammen over monumenter, da vi ankommer.
Det bliver derfor først i 1947 at Ziolkowski vender tilbage til Black Hills og begynder arbejdet med at opføre en træhytte, som han kan leve i, mens ham laver kunstværket. Nu rabler det for ham. I stedet for at udføre en 30 meter høj frise i bjerget, beslutter han sig for at lave en FULD figur på 200 meter - som kan ses fra alle sider, dvs. det meste af Thunderhead Mountain skal fjernes, før der står en statue tilbage. Ziolkowski modsætter sig at modtage offentlig støtte (man er vel amerikaner!), så projektet bliver finansieret af ham selv og de midler, som frivillige kan samle ind. Ydermere arbejder han meget af tiden alene på projektet, så på denne måde tåler det slet ikke sammenligning med Mount Rushmore. For at give en idé om vanviddet i projektet, er her en række datoer for Crazy Horse Memorial projektet:
|
 Pilen viser første sprængning |
||||||||||||
|
 Korczak laver håndarbejde |
||||||||||||
|
 |
||||||||||||
|
 Netværk af veje på bjerget. Luftfoto fra 1999. |
| Og så står der i vores bog: Korczak
Ziolkowski dør helt uventet d. 20. oktober 1982!!!! Vores chauffør
senere på dagen har en noget anden udlægning: "Han var
simpelthen slidt op", og det lyder ikke usandsynligt i
betragtning af sygehistorien ovenfor. Nu skulle man jo tro at dette vanvittige projekt blev gjort offentligt, så det kunne blive afsluttet, men det var absolut ikke tilfældet. Den gode Korczak har nemlig fået TI børn (5 drenge + 5 piger) sammen med Ruth, og disse arbejder nu alle på familie-projektet. Drengene fortsætter med arbejdet på bjerget, og pigerne tager sig af alt med de besøgende gæster. Ruth er noget mere publicity-minded end Korczak, så hun skifter straks arbejdet på hestehovedet ud med afslutningen af detaljerne på Crazy Horses ansigt, der stadig kun er en glat flade. Der skal gå yderligere 17 år, før ansigtet kan afsløres d. 3. juni 1998 ... præcis 50 år efter, at Korczak startede på projektet. |
 |
Det var Korzaks idé, at alle indianerstammer skulle have et uddannelses-universitet med skoler osv. under den gigantiske statue i bjerget. Familien modtager stadig ikke offentlig støtte, så arbejdet skrider derfor stadig frem med de midler, som der samles ind, og som turisterne lægger i det kolossalt flotte Visitors Center, som udelukkende er bygget i træ og er fyldt med indiansk historie og effekter.
Efter at have set udstillingen og en film om denne
"fantastiske galning" ... eller dedikerede person, tog vi en gul
skolebus hen under bjerget for at se det hele lidt tættere på.
Rigtigt
tæt på kommer vi ikke, da dette er "dynamit-sprængnings-område". Vi kan
se en del arbejdere, som hænger på klippen og anbringer ladninger, og vi
får at vide, at det er Korczaks sønner. Chaufføren var en festlig ældre
herre , som bor i Florida, men som arbejder her om sommeren pga. varmen
i Florida.
Tilbage i Visitors Center spiste vi frokost i et næsten tomt cafeteria, da
vi som sædvanligt spiser mellem tiderne for andres måltider. Udenfor
cafeteriaet fotograferede vi modellen af Crazy Horse, som er meget
elegant placeret, så man kan sammenligne den med det formede bjerg i
horisonten.
Uha! Der er stadig lang vej hjem. I dag arbejder Ruth, 7 af børnene
samt nogle børnebørn på projektet, og man håber på at kunne være
færdige med værket i 2025. Vi har sat kryds i kalenderen. Indtil da kan
vi følge med på web-kameraet, som opdateres hvert 30. sekund ... fagre
nye verden:
http://crazyhorsememorial.org/webcam/
Planen var egentlig, at vi ville tage til Custer State Park, men det begyndte at blive skyet, det var halvsent, og vi var lidt trætte, så vi rundede hotellet, tog lange bukser på og tog til Rushmore Mall lige nord for Rapid City. Det er en helt normal Mall med masser af butikker - det eneste unormale er, at vi stort set var de eneste i det store center. Vi fik lidt tøj til vandreturen i Yellowstone, og vi købte ind til aftensmad i Wall*Mart på vej tilbage til hotellet.
Vi nød udsigten fra altanen og spiste brød, ost, skinke og frugt, fik en kop kaffe og så dagens mange foto - og besvimede allerede kl. 22.