Lørdag d. 2. Maj 2009.                                      RETUR

Queen Mary's Gardens, King Henry's Hampton Court ...
... og Rick Wakeman's Six Wives.

 Den store koncert-dag oprandt, men da vi først kunne komme ind på Henrik d. Ottendes Hampton Court Palace på vores koncertbilletter efter kl. 15, havde vi tid til andet først.
 Vi startede derfor dagen med en gåtur i Regent's  Park / Queen Mary's Garden, som ligger få hundrede meter fra hotellet. Vi blev noget overraskede over det antal fugle, som holdt til i parken. Vi brugte mindst en time på at fotografere de store traner, fodre egern og nyde livet ved parkens mange vandhuller.


 Hanne og Bo ville gerne nå noget gave-shopping, som måske ikke kunne gøres på en søndag, så vi splittede op nu, og Hanne og jeg fortsatte turen gennem parken. Længere inde ligger Queen Mary's Gardens, som er en cirkelformet botanisk have fyldt med blomster. Her en lille cirkel i den store cirkel.


 Mens Hanne benyttede parkens toiletfaciliteter, kunne jeg studere "Turen går til London" i skyggen under mit egen parasol-træ ... meget eksklusivt.
 Vi krydsede at par små broer hen over "The Boating Lake" for at vende tilbage til udgangspunktet. På vejen fandt vi adskillige bænke, hvor vi som ældre ægtepar nød udsigten og de mange mennekser, som benyttede parken. En ung pige kom forbi med hele 5 hunde, som hun luftede. Var det hendes egne - eller var hun professionel "lufter"? Det så i alle tilfælde hygeligt ud.

 Et specielt udseende tårn dukkede op, og ved at konsultere kortet, kunne vi se, at vi var kommet til London Central Mosque. Masser af indhyllede kvinder og ældre arabiske mænd gik rundt i parken, hvor man lige kunne få et glimt af det smukke kobbertag på moskeens kuppel. Her kom bygningen til sin fulde ret - den var ikke klemt inde mellem store bygninger, som man truer med at gøre i København.

 Turen tilbage fra parken til hotellet, hvor vi skal mødes, bringer os gennem Baker Street. Hvad-var-det-nu med denne Baker Street? Foran nr. 221b dukker forklaringen op.

 Her boede Mr. Sherlock Holmes fra 1881 til 1904, hvis man ellers skal tro Sir Arthur Conan Doyle's historier. Stedet er nu lavet til museum, og ganske tæt ved - lige ude foran Baker Street Station - troner Mr. Holmes selv på sin pidestal og holder øje med evt. billet-svindlere fra undergrundens verden.

 Så er det ellers afsted mod Hampton, hvor vi skal se Henrik d. VIII's slot og høre koncert i aften. Henry VIII var konge fra 1509 til sin død i 1547, og det er netop i anledning af 500-året for hans kroning, at koncerten bliver opført.
 Vi tager toget direkte fra Waterloo Station og køber sandwiches, som vi kan indtage som frokost i toget. Turen tager kun ½ time, men det er rart at strække benene og sidde lidt ned inden dagens næste etape.

 Her er allerede MANGE mennesker, selv om vi ankommer klokken 15 og koncerten starter 19.30. Det er bare at følge strømmen for at komme hen til slottet, som ligger flot placeret lige ved siden af Themsen. Man kunne også følge parkeringsskiltene, som må være lavet specielt til i dag. Det er en MEGET flot port, som halvt skjuler den store scene foran slottet. Vi går igennem "MAIN ENTRANCE" og starter den store rundtur på det slot, som Henrik d.8. levede på, og hvor alle hans 6 koner også har boet.

 Hampton Court blev opført af kardinal Thomas Wolsey fra 1514 til 1520, hvor han førte sig frem som en mindre konge. Det har irriteret Kong Henry VIII en del, ikke mindst fordi Hr. Wolsey forhindrede Henry i at blive skilt fra sin første kone Catherine of Aragon. Da Thomas Wolsey mærkede, at jorden brændte under ham, forærede han Hampton Court til kongen - men tilliod ham stadig ikke skilsmisse i den katolske kirke. Henrik henrettede Wolsey, oprettede den anglikanske kirke og lod sig skille. Sådan skal det gøres - og endda med et slot i tilgift. Herefter begyndte den helt store udvidelse af slottet.

 I køkkenet står kokken udmattet efter at have lavet mad til det halve hof. Nu skulle man jo tro, at slottet for længst var tømt for junkere, væbnere og stalddrenge, men faktisk er der godt fyldt op ved bordene foran pejsen i det centrale rum, og de tilstødende lokaler bugner af frisk mad og drikkevarer.

 Det er ganske underholdende lavet, og de skuespillere, som "lever" på slottet gør det aldeles fremragende. Vi fortsætter gennem slottets snørklede gange og gårde og kommer ud i den første indre gårdsplads.

 De mange skortstene er snoet på de mest besynderlige og forskellige måder, og en herre forklarer os, at dette netop karakteriserer den Tudor-stil, som slottet er bygget i. Vi fortsætter gennem den store port, og her mister vi Bo et godt stykke tid.

 Vi kommer nu ind i den store tronsal, hvor Henrik d. 8. holdt bryllupsmiddag for sin sjette hustru, Kateryn Parr. Det er et flot rum med en utrolig trækonstruktion i loftet og smukke vinduer, en fin udsigt til gårdspladsen og meget gamle gobeliner på væggene.


 Hanne og jeg får lov til at sidde i de kongeliges troner og blive foreviget. Tiden begynder at blive lidt knap, hvis vi skal nå at se labyrinten i parken, som snart lukker. Vi skynder os ud gennem den indre gårdhave, og ude ved parken dukker en herre i kappe op - klædt som det bør sig ved hoffet.



 Sammen sætter vi nu i skarpt trav gennem parken med de klippede buske mod "The Maze". Labyrinten lukker, NETOP som vi ankommer til den. Det afholder os dog ikke fra at tage et billede af den - Hanne kommer på højskulder og strækker kameraet HELT i vejret og tager et foto af den.


 I stedet fortsætter vi gennem resten af parken, som er meget imponerende. Det går op for os, at vi skal til at skynde os, hvis vi vil have noget aftensmad, inden koncerten starter. Vi forlader slottet og går et lille stykke ind i selve Hampton By, hvor vi finder en lækker kinesisk restaurant. Her bestiller vi 4 slags mad, som kommer ind på rygende varme fade, så vi alle kan tage af dem. Der er rigeligt til 6-8 voksne, så vi har ikke problemer med at blive mætte.


 Så bliver det koncert-tid ... og det var forrygende - men det er en helt anden historie.
Læs om det på koncert-siden.

 Vi kaster os i toget efter koncerten og når tilbage til hotellet med ét af de sidste undergunds-tog. Sikke en dag.