1. juli : End of Commercial
Vores sidste dag i San Francisco ... og sidste dag i USA.
Pigerne var absolut mest til at shoppe, men vi havde lige et par steder, hvor vi
godt nok havde været - men vi havde ikke fået taget billeder.
Det første sted var den stejle gade, hvor man kunne sno sig ned af - Lombard Street. Der var som sædvanligt sort af biler, men det forhindrede os ikke i at få et billede af en helt eventyrlig bourgonville, der dækkede det meste af et hus. Den kan også tydeligt ses på billedet af den snoede vej. Her skulle alle fotografere og fotograferes.
Ikke ret meget længere fremme slog det os, hvor mange elektriske ledninger, der er i luften. Man kan undre sig over, at amerikanerne kunne landsætte mennesker på månen allerede i 1969, men de kan ikke finde ud af at forsyne folk med elektricitet ... i hvert fald ikke så det er til at holde ud at se på. Vi har mange gange trukket på smilebåndet af dette kaos af ledninger i f.eks. Ægypten og Filippinerne, men vi havde nok ikke forventet at se det samme i USA. Også på dette billede kan det spidse Transamerica Pyramid tårn tydeligt ses.
Vores første mål var havnen og Fishermans Wharf. Vi var jo blevet snydt for søløverne i går, men i dag var de alle på plads. Der var et leben af folk, der fotograferede, men det var søløverne aldeles ligeglade med. De puffede til hinanden og prøvede at gøre sig det mest behageligt, og de var temmelig støjende.
Fra dette punkt kan man tage det helt store panoramabillede. Til højre ses en af San Franciscos helt store attraktioner - Hanne. Mod venstre følger nu det mindre interessante Alcatraz, og i tågen kan man meget svagt skimte Golden Gate. (Skråt op til højre i forhold til "Pier 39" skiltet! ) Herefter følger søløverne på Pier 39, Fishermans Wharf med hele gedemarkedet og endelig San Francisco downtown og Chinatown. Helt ude til venstre ses Transamerica Pyramid. Så er det hele vist med på ét billede!
Nu havde vi fået de billeder, vi skulle have, så nu gik turen tilbage mod Chinatown, hvor pigerne mangelde noget vigtig shopping.
Mens pigerne shoppede studere jeg livet i byen. Der er hele tiden noget at se på og noget nyt at få øje på, så man keder sig ikke, selv om man bliver overladt til sig selv i længere tid. Se f.eks. den lille kinesiske bank på det højre billede! Den er klemt inde mellem to meget højere bygninger, hvor de typiske brandstiger dominerer bygningerne.
Her står bedstemor og betragter livet på gaden, mens hun får sig en smøg. Og til højre spiser nogen frokost på balkonnen, mens der tørres vaksetøj i vinduerne nedenunder. Bemærk de smukke loft over balkonnen.
Inde i butikkerne er det rent slaraffenland. Her har Marie fundet en meget flot jakke. Ud over tøj kan man købe ALLE tænkelige slags porcelæn, souvenirs ... og bras i al almindelighed. Vi købte dog nogle meget smukke keramikskåle. Og Marie købte en lille-bitte violin. Den var nuttet.
Og her slutter vores tur. en kineser spiller en sidste klagende melodi for os, og gadeskiltet proklamerer: "End Commercial". Det betyder i dette tilfælde, at gaden "Commercial" slutter her. Det er ikke alle byer i USA der har gader, som er navngivet med numre.
Ja! Dette er slutningen på reklamen for USA, som har været en helt enestående oplevelse. Det bedste ved det hele er jo, at vi kun har set en ganske lille del, og har en masse til gode. Men det vi har set har været HELT fantastisk.
For at slutte af med maner, går vi på sushi-bar. Her sejler maden rundt på små skibe, og man kan selv fiske det af, som man har lyst til. Marie giver et lille nummer på sin violin ... på trods af, at den ikke kan sige en lyd!
Fire glade ansigter ... efter en helt ufattelig god tur. Det bliver ikke sidste gang!
Og så var der lige en rejse hjem, som tog næsten 24 timer, men som gik helt planmæssigt. Alt var OK hjemme ... selv ikke græsset var vokset meget, da Danmark havde været ramt af hedebølge ligesom os.