NMB – Neal Morse Band, 15. juni 2022, Amager Bio    

En engageret og vedkommende aften med prog …                                                                                            Retur

Overskriften referer til koncerten med Devin Townsend og Dream Theater for et par dage siden, hvor bror-Niels og jeg gik i irritation over den mekaniske og ligegyldige levering af musikken … DET var absolut ikke tilfældet på denne herlige aften i Amager Bio.

 

Allerede fra første strofe i musikken er der styr på engagement og lyd – det hele sidder lige i skabet. Der lægges ud med ”Innocense”-delen af det nyeste dobbeltalbum, og rækkefølgen følges stort set gennem første sæt.

 

Neal Morse forklarer, at bandet egentlig kun ville have lavet et enkelt-album med korte numre, men så blev de grebet af den gode stemning og kørte på – hermed CD nr. 2 med de lange numre.

 

 

 

Det er altid en fornøjelse at gå til koncert når 4 af de 5 på scenen synger med – og ikke bare på kor. Ligesom på ”Inncocense”-skiven så deles Neal Morse, Bill Hubauer og Eric Gillette om at synge de forskellige vers. Specielt Eric Gillette har en super-stemme, så godt at alle er med. Selv Mike Portnoy har luft til at synge med, samtidigt med at han bestyrer trommerne.

 

Mange af numrene er jo vildt storladne, så det er sjovt at se Mike Portnoy rejse sig op og afslutte nogen af numrene stående – så bliver det ikke mere monumentalt – men hele tiden med et stort smil på læben. Det var TOTALT det, jeg manglende ved Dream Theater. Dagens fem musikere elsker helt sikkert. Hvad de laver og leverer – de har selv den samme fest, som os på gulvet. Det skal ikke bare overstås.

 

Den tunge og stilsikre bassist Randy George er måske undtagelsen fra de andre store smil på scenen. Manden har et sten-fjæs som en Hollywood-gangster, men han gør det fremragende – og er helt sikkert en rar ældre herre. Ifølge nettet bad Randy George indædt om at komme til at spille sammen med dette band, og heldigvis valgte Neal Morse at tage ham med … nu på 16. år!!! Artiklen ovenfor nævner også bandet ”Ajalon” som lavede et par CD’er – Rick Wakeman hjalp til på nr. 2, og det var ifølge Mr. George vældig sjovt.

 

 

Keyboardspiller Bill Hubauer er en stor del af den flotte lyd. Covernummeret ”Bridge over troubled water” er ifølge nettet langt ind for at udfylde to CD’er, men det er OK. Det er specielt sjovt, at man laver en reference til Pink Floyd’s ”Dark Side of the Moon” med albumomslaget på bagtæppet. Her spiller Bill Hubauer på noget, som fra salen ligner en iPad. Én finger kører rundt på en plade, og tydelige toner fra Rick Wright’s synth toner frem.

 

Første sæt afsluttes med det flotte akustiske ”Waterfall”, som bringer alle frem på scenen – kun bassist Randy George gik til tangenterne og brummede vist også lidt med!

 

Efter pausen får vi ”de lange” numre, som Neal Morse kalder dem. Han forklarer lidt om processen i studiet, og giver meget kredit til keyboardspiller  Bill Hubauer for hans mange musikalske bidrag.

 

 

Bemærk iPad-synth’en til venstre på keyboardet.

 

Guitaristen Eric Gillette er i særklasse dygtig. Han har en afklaret, enkel lyd uanset hvor mange toner han slår an i minuttet. Denne artikel beskriver hans spillestil som ”kirurgisk præcision” … kan ikke komme på et bedre udtryk selv. Eric beskriver stemningen i bandet som ”god kemi”, og det er tydeligt for alle i salen, at her er 5 mennesker, som kan lide at spille sammen – det er smittende.

 

Jeg stirrede længe på Eric Gillette’s guitar og talte som en gal … der ER sgu’ da 7 strenge på den guitar. Yep, det er korrekt! Artiklen ovenfor indeholder også historien om, hvordan Eric vandt en national USA-konkurrence og fik sin 7-strengede guitar (identisk til hans forbillede John Petrucci fra Dream Theater … der var de igen!) Ingen diskussion – Eric Gillette er blændende dygtig.

 

Ekstranummeret er et medley af mange af de kendte ældre numre, hvor jeg selvfølgelig ikke kender alle, men det er intet problem. NMB’s musik er nemt tilgængelig, og havde jeg intet kendt på forhånd, så havde det stadig været en herlig koncert. Jeg genvandt i aften min tro på at Prog Rock ikke behøver at være opstablet og kunstig – det kan sandelig også være hyggeligt og musikalsk.

Tak for det.

 

 

PS: For første gang i min Amager Bio historie blev jeg bedt om IKKE at fotografere med mit kompaktkamera – som jo har en zoom. Den søde vagt indrømmede, at det var tåbeligt, da alle nyere iPhone 13 Pro’er jo tager bedre billeder end dette gamle Canon kamera. Måske skal man til at overveje, hvordan man vil håndtere dette – og det giver vel næppe mening at forbyde folk at tage deres mobiler med til koncert?

 

Foto i fuld opløsning må lige vente – er ved at flytte alle foto fra one.com, som ikke gider hoste foto længere!!!

 

 

Neal Morse — keyboards, guitars, vocals

Mike Portnoy — drums, percussion, vocals

Randy George — fretted and fretless bass

Bill Hubauer — piano, organ, synthesizers, vocals

Eric Gillette — guitars, vocals

 

 

Setliste fra setlist.fm … jeg har selv lagt den ind, men som en kopi fra 13. juni 2022.

 

Innocence

Do It All Again

Bird on a Wire

Your Place in the Sun

Another Story to Tell

The Way It Had to Be

Bridge Over Troubled Water

With Snippets "Breathe (… more )

Waterfall

Danger

Not Afraid, Pt. 2

Beyond the Years

Encore (One long medley)

Long Day

City of Destruction

So Far Gone

The Ways of a Fool

Welcome to the World

The Great Adventure

A Love That Never Dies

Broken Sky / Long Day (Reprise)

 


Retur