K's Choice, Elysee Montmartre, Paris, May 4. 2017

K’s Choice, 4. maj 2017, Elysee Montmarte, Paris

En festlig 25-års fødselsdag Retur

Det var mere held end forstand, at vi stod her i aften på Elysee Montmartre for at høre K’s Choice igen. Vi havde planlagt at gentage succesen med hjemmevant fransk guide i Paris (Alain), og vi skulle ankomme fredag aften. Sekunder før vi køber fly løber jeg igennem min liste med kunstnere, som jeg følger hver 14. dag … og K’s Choice står på denne liste – og de spiller DAGEN FØR PLANLAGT ANKOMST i Paris – den chance kan man ikke lade gå fra sig, så flyet bliver booket en dag tidligere, og Alain bliver lokket ind på en krypteret hjemmeside (fransk, tror jeg!) og køber tre billetter – fedest! Vi skal til K’s Choice koncert igen, og denne gang i form af en jubilæumskoncert, hvor vi forhåbentlig får et bred udvalg fra bagkataloget – der var lige lovlig meget fokus på det nyeste album ”The Phantom Cowboy” i Amsterdam i 2015.

Vi ankommer i god tid til den gamle kirke Elysee Montmartre og indtager pladserne bag mixerpulten, hvor Alain mener at lyden vil være bedst – og vi kan læne vores aldrende legemer mod et rækværk. Opvarmningen er en engelsktalende og MEGET velsyngende herre ved navn Christon, som har en meget flot vokal. Han synger aldeles fremragende, og vi er udmærket underholdt en lille times tid. Check ham på YouTube … manden er multi-kunster, selv om han nøjedes med sin guitar og sin fantastiske stemme denne aften.

IMG_0304-stitch

Nu ankommer K’s Choice til den gamle sal med buede metalstøtter under loftet, og de lægger ud med hit-stuff i form af ”Mr. Freeze”, og det franske publikum er straks helt med, så stemningen er lagt an til en dejlig aften i selskab med gamle venner og velkendt musik. Musikken står lige så skarpt i øret, som det grafiske indtryk, det gamle lokale tegner på nethinden.

Med 25 års katalog i bagagen er der nok at tage fra, og der skiftes mellem hurtige, langsomme og rockede melodier, og der er absolut ikke tid til at kede sig – der er få sekunder mellem hvert nummer. I forhold til ”Amsterdam-koncerten” er Sarah Bettens meget mere uden guitar og kun iført vokal.

IMG_0301-stitch

Der er dejligt mange numre fra favoritten ”Cocoon Crash” i aften (se statistikken nederst), og stemning løftes da også endnu højere, da vi får ”Believe” … her var jeg nødt til at skyde lidt video, hvilket jeg ellers ikke er meget for, da det ødelægger fokus på musikken – men det ER fedt, og folk er vilde.

Det bliver stille med ”Dad”, og det klæder absolut koncerten, at der er mere dynamik og variation i numrene – der var for meget fokus på ”The Phantom Cowboy” sidste gang i Amsterdam.

I duetten ”Iron Flower” synger Gert for, og med Sarahs andenstemme får vi den unikke lyd, som gør K’s Choice så god. Så brøler ”Cocoon Crash” løs, og der er fuld styrke på lydniveauet – ca. her må Alain desværre forlade os sammen med sin tinnitus, som selv under ørepropper ikke kan håndtere lydtrykket – jeg har da også mine gode ørepropper solidt plantet i ørerne – men fedt er det, og spilleglæden fra scenen smitter til hele salen.

Nu er det bror Gert’s tur til at spille solo, og vi får nummeret ”Shadowman”. Han er absolut også en dreven kunstner, men det er godt at han har Sarah til at lave krumspring på scenen og løfte energien – og deres stemmer klæder jo hinanden super-godt. Blandingen af stille / støjende numre er perfekt – der er hele tiden afveksling.

Så er det op på hesten igen og fuld fart frem med ”I will carry you” fra ”Echo Mountain”-skiven … som netop efterfølges af titelnummeret. Tempoet får endnu et trin ned med ”Another Year”, hvor vokalerne igen danner de umiskendelige ”K’s Choice”-harmonier.

Nu kommer de ikoniske ”Ooou, ooou” … og melder ankomsten af ”Not An Addict”, og salen går igen amok … det var tid til en lille video igen. Sarahs stemme er stadig hæs og en anelse mere sprød efter 25 år, men det får ikke det trofaste publikum til at til at droppe hverken klap eller hoppen foran scenen – i andet lag er der dog en mængde mobiler i luften, så dette kan snart opleves på YouTube fra 100 forskellige vinkler.

Folket skråler med, og det kører. Efter indledningen, hvor resten af bandet skruer op for rocken, træder Sarah et skridt tilbage peger på sig selv og ud i publikum – får øjenkontakt … og så tager hun tilløb og kaster sig ud i en ”stage dive” … bemærk at alle musikerne stirrer ud til publikum … overlevede hun det?

IMG_0325x

Efter et par sekunder ude at syne dukker hun op båret af en skare af arme – ja – hun overlevede det IGEN. Godt skuldret af en 45-årig! Med de mange rullende mobiler kan det SELVFØLGELIG opleves på aller-tætteste hold her på YouTube – godt fanget!

Med adrenalin i årerne fortsættes nu med power-nummeret ”Woman” fra ”Cowboy”-albummet, og Sarah er tilbage som hoppende guitarist. Fuld fart frem.

Jeg benytter chancen til at liste mig frem i salen, så jeg kan nyde resten af musikken på tættere hold.

Det er tid til sidste nummer … hvad mangler vi? … aaah … ”Everything for Free” fra vidunderlige ”Cocoon Crash”-albummet … så er aftenen perfekt. Bandet takker kort af, og salen jubler selvfølgelig.

Sarah Bettens kommer alene tilbage på scenen og fortæller, at det er dejligt at være tilbage i Paris … ja ja, det siger de altid, men historien følger, at deres første store koncert var opvarmning til Bryan Adams netop her i Paris, og at de har spillet en del gange før her i Elysee Montmartre, så det behager selvfølgelig publikum. Hun undgår heller ikke at nævne de tanker, som bandet sendte til Paris under Bataclan.

Så giver Sarah nummeret ”20.000 Seconds” solo til stor begejstring.

Resten af bandet kommer ind, og bror Gert er iført ukulele, Vi får et nummer, som jeg ikke kan placere – det viser sig at være fra Sarah’s soloalbum ”Waving at the sun” – og hermed slutter koncerten.

Det er dog ikke helt slut. Da folket har jublet og klappet længe, kommer tre silhuetter tilbage på scenen, og de synger uden instrumenter og forstærkning, så alle tysser på hinanden, for at kunne høre det. Jeg opfatter ikke nummeret, men det kan Setlist.fm som sædvanligt afsløre.

Resten af bandet kommer ind og siger tak – det er skam os, der siger tak for i aften. Endnu en god oplevelse i selskab med vores belgiske favorit-band … næste gang skal vi se dem på hjemmebane.

Så er der kun tilbage at forlade Elysee Montmartre og liste ud i den lune forårsaften i Paris, hvor Sacre Coeur troner på Montmartre i baggrunden … en flot scene for en dejlig aften.