Jeg blev spurgt, om jeg ville med i KOncerthuset og høre Savage Rose, og da både Koncerthuset og Savage Rose står på "to-do-listen", så var her chance for to fluer med ét smæk.
Man føler sig som en tilskuer i Colloseum, men stenene er
udskiftet med glødende træ i denne meget smukke sal. Kunstnerne må føre sig
lidt udsat på scenen, hvor der er publikum både foran og bagved dem - det må
være svært at optræde på denne måde. Et lille set er stillet op på gulvet i
arenaen - nu mangler vi kun gladiatorerne! Lidt over 20 kommer bandet slendrende ind på scenen, og jubelen bryder løs, da en barfodet dansepige kommer svævende ind i en farverig kjole og danser elegant rundt på scenen, mens bandet spiller. Man kan ikke andet end at være imponeret fra begyndelsen - Annisette optræder som i slutningen af tresserne. Hun fortæller på et tidspunkt, at hun faktisk har turneret siden 1967, så vi er med til at fejre 45-års jubilæum. Hendes stemme er stadig meget stor, og der er ingen slinger i valsen, når numrene fra den fremragende nye skive bliver leveret.
Med på scenen har Annisette Palle Hjort på keyboards, Jakob Falgren på bas, Anders Holm på trommer, Naja kopperl & Amina Carsce på kor samt Rune Kjeldsen på guitar ... og det er så for øvrigt også besætningen på den flotte nye "Love and Freedom" CD.
Hanne konstaterer, at Palle Hjort ligner en ingeniør - hvad er der nu i
vejen med ingeniører? Trommeslager Anders Holm er nok aftenens musikalske
højdepunkt, da han ved flere lejligheder suverænt håndterer sit sæt og
frembringer flotte lydvariationer ved at slå meget varieret på sine trommer,
kanterne af trommerne osv. Men hvordan han kunne holde ud at beholde huen på
er mig en gåde!
Det ser ud til at hele holdet fra nyeste CD er med i aften, for der
suppleres med trækbasun og saxofon, når dette er krævet. Lyden er stor, men
jeg er nok ved at blive gammel, for det er faktisk lige højt nok for mig.
Det kan dog skyldes en refleksion fra en meget stor væg tæt på os, for det
hjælper at dæmpe lyden til det ene øre! Er det på tide at overvej ørepropper
til koncerter?
Den tilsyneladende evigt unge sangerinde er nu klædt i rødt, og hun
fortsætter med fuld kraft ... man kan ikke andet end at være imponeret.
Tæt på slutningen lægger Annisette sig på knæ tæt ved scenekanten og messer med sin rustne stemme, der næsten er umulig at forstå - fantastisk, at hun kan synge så smukt, når hun er så "rusten". Hun beder os om at gå med fred og kærlighed, når vi går ud i natten, og det er her, at tiden synes at have stået stille i 45 år. Da det er slut modtager bandet velfortjent stående ovationer fra det begejstrede publikum, og jeg fik mere, end jeg havde turde håbe på. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme hjem og høre den nye skive ... igen igen!
|