Sebastian med band , 2010 9. juli, Tivoli Plænen

 Lad os bare se det i øjnene ... jeg ORKER ikke at høre "Jeg er den lille Malkeko", "Hodja" eller "Måske ku' vi" mere. Jeg elsker Sebastians klokkespil af en 12-strenget guitar, men jeg gider ikke alle børnesangene mere.

 Niels havde igen lokket mig med til Sebastian, og denne gang var det med "Det Gamle" Band og i Tivoli, så for én gangs skyld, kunne det "store" kamera blive luftet til en koncert. Luften var også til det, for himlen var næsten skyfri, og den eneste væde, vi var udsat for, var "baner" med fadøl, som ankom i pap-rækker med 5 krus ... smart koncept.

 Problemet var dog, at vi kun var tre til at drikke dem, så den fjerde eller femte væltede to gange ... det ER tilladt at græde over spildt øl.

 Sebastian startede alene med sin guitar, og det var en udmærket opvarmning, selv om hans stemme heller ikke i dag var i topform eller nogen anden form.

 Det er lidt underligt at se Sebastian på storskærm ... storskærm og Sebastian hænger ligesom ikke sammen!

 Til gengæld var det så en fornøjelse at få et gensyn og genhør med Alex Riel, Niels Henriksen og selvfølgelig Michaels Friis' vidunderligt syngende bas-guitar. Det var i sig selv hele turen værd. Og så var der et for mig nyt ansigt i Perry Stenbäck, som med udtalt ekvilibrisme håndterede både akustiske guitarer, banjo og trækharmonika. Det var den største musikalske oplevelse denne aften. Et kig på hans hjemmeside http://www.perrystenback.com/ afslører da også, at han blev valgt til årets Instrumentalist i 2009, så han har noget at have det i. Det mener jeg til gengæld ikke, at Morten Kærså har. Han var mere optaget af at danse foran de velsyngende piger, Missen Groth og Gry Harrit, end i at spillle, og han havde stort besvær med at komme til sine tangenter pga. sin flagrende charmeklud.


 Der var da musikalske højdepunkter i løbet af den flotte aften. Ud over et par gode numre fra Skatteøen, syntes jeg at både "Den Sidste Vals" og numrene fra "Tiderne Skifter" var i top. Og lyden kunne man ikke klage over. Den var tæt på perfekt, så det proppede Tivoli fik, hvad de kom for ... nemlig tyk firser-nostalgi serveret med flot lyd. Og nostalgien var ikke det eneste, der var tykt. Niels kommenterede tørt: Der er et voldsomt højt BMI på scenen. (OK OK .. det var kun Sebatian og Hr. Friis)



 Jeg håber, at Sebastian holder rigtigt mange år i endnu ... så jeg kan vente 10-15 år, inden jeg skal nyde det igen. Og en smuk aften i Tivoli ... det var det.

Retur